Smartlog v. II » Signes Blog » Blæsevejr
Opret egen blog | Næste blog »

Blæsevejr

31. jan 2008 17:29, Quistgaard

Det er simpelthen utroligt hvor meget det kan blæse i det her land! især på de mest forkerte tidspunkter. I dag er det f.eks. et utroligt dårligt tidspunkt at blæse på. Vi har været i sommerhus siden fredag i sidste uge og har rigtig nydt det, i dag har vi så sat kursen hjemad så Morten kan starte hos B&O i morgen, vi er dog ikke nået længere end til Mortens forældre i Egtved, de skulle jo gerne have deres nøgle til sommerhuset tilbage, og nu tør vi simpelthen ikke køre videre på grund af blæsten. Det er jo lidt mere "spændende" at køre i sådan et stormvejr når man kører i en stor autocamper end når man kører i en almindelig personbil.
Man kan jo så vende den om og sige, at det her absolut ikke er det værste sted vi kunne strande, det er jo altid hyggeligt at være her, men desværre gik det ud over en aftale jeg havde med en god veninde fra Århus. Forhåbentlig stilner det lidt af inden lørdag eftermiddag så jeg kan nå den sidste del af vores aftale.
Bortset fra et par vinterstorme har det jo været en dejlig og meget tiltrængt ferie, men det bliver nu også lidt spændende at komme tilbage til skolen og komme igang med 2. semester.

God weekend til jer alle :)

Skriv en kommentar